Tekst: Den Kongelige Livgarde I 25. september 2019
Udover Livgardens tjenestegørende personel støtter fonden jævnligt veteraner og deres pårørende med store og små ting, som gør livet lidt lettere for de berørte. Det være sig hjælp til flytning, hjælp til behandlinger eller anden økonomisk støtte. Herunder kan der ses hvad fonden har støttet med siden sidste up-date.
Fonden har støttet følgende siden sidst:
- Legater i forbindelse med Livgardens årsdagsparade, heriblandt to nye legater:
- Mogens Bay legatet på kr. 10.000 blev uddelt til tre personer fra konstabelgruppen for deres meget store faglighed.
- Katrine Kielland–Brandt legatet på kr. 5000 blev uddelt til en person fra Musikkorpset.
- Støtte til psykologhjælp til en veteran.
- Støtte til Livgardens årsdagsmiddage for hhv. officerer og befalingsmænd.
- Støtte til Blå Fest.
- Støtte til sommerfrokost for Guidekorps Historisk Samling.
- Billeder med faldne til bataljons- og kompagnigangene.
- Bårebuket til WW2 veteran.
- QR kode på gravsten. Faldet soldat.
- Støtte til pårørende til falden soldat med en tur til Jylland (genbesøge Oksbøl og Mindemonumentet)
Fonden har for nylig indgået et samarbejde med Gardermarch, hvor man ved tilmelding kan vælge at støtte fonden og derigennem hjælpe fonden med at forblive almennyttig
Fonden har dog stadig brug for midler for at kunne fortsætte støtten til de mange formål. Alle er derfor velkomne til at donere et beløb til Den Kongelige Livgardes Fond.